|
Kære Kirsten og Peter,
Man bliver aldrig træt af at holde ferie her......eller dvs. med 4 børn, der har
været lidt af en udfordring denne uge, så er vi faktisk ret udkørte, men træt af
sommerhuset bliver vi aldrig - vi vender frygtelig tilbage næste år. Med 4 små
unger er det svært at komme til vandet, men de 2 store har ihvertfald nydt at
pjaske i vandpytter, lege i sandkassen og køre rundt i trækvognen. De 2 små har
rigtig fulgt med i de stores leg, så det bliver garanteret rigtig sjovt næste
år, når de er 1½ og de store 3 år.
Sol manglede vi lidt - regn fik vi en del af sammen med blæst - men hvad er
bedre end at flyve med drage og pjaske i vandpytter !!!
...............Kærlig hilsen fra familien Hansen(Magnus, Niklas, Rasmus, Tobias,
Jette, Poul).
Kære Kirsten og Peter,
Vi har haft en dejlig weekend og rigtig slappet af. Lørdag var vi i Hanstholm og
købe fisk i røgeriet på havnen. Dette kan varmt anbefales. Om aftenen kom
Kathrine og Thomas og vi fik langt om længe stegt vores flæskesteg, men inden da
skulle rejecocktailen først spises. Vi fik et spil kort derefter. Det er også en
weekend, vi altid vil kunne huske datoen på, da Danmark fik en lille prinsesse
den 21.04.2007.
..............Kærlig hilsen Jens & Hanne + Simba
Kære Kirsten og Peter,
Vi har glædet os til at holde ferie i jeres sommerhus. Vi nød vinen og de
dejlige pæoner, som I havde sat i huset. Vi har haft tid til at besøge
Hanstholm, Thisted, Råbjerg Mile, Rubjerg Knude, Bulbjerg og Mors, Fur og Agger
samt spist på bl.a. fiskerestaurant Niels Juul. Vi har haft en rigtig dejlig uge
her i huset og i Thy-området, og vi har været meget glade for
internet-forbindelsen i huset.
..............Kærlig hilsen Berit & Henning, Viby Sj.
Kære Kirsten og Peter,
Vi har haft en skøn uge her i Klitmøller. Vejret har været super godt og vi har
badet lige fra vi stod ud af sengen om morgenen. Huset har været dejligt og alt
har fungeret. Vi håber vi kan vende tilbage en anden gang.
..............Hilsen fra familien Richter Hansen, Gudme, Fyn.
Kære Kirsten & Peter,
Vi takker for endnu en skøn uge i jeres dejlige sommerhus. Vi har virkelig nydt
det, og det samme har ungerne, for der var jo en masse nyt at udforske. Vi vil
altid huske, at det var her de virkelig fik lært at kravle og fik sat deres
forældre på en hård prøve ! Vi glæder os allerede til næste gang.
..............Knus fra Rasmus & Tobias(10½mdr.), Poul & Jette
Kære Kirsten & Peter,
Mange tak for en dejlig uge i jeres skønne sommerhus. Vi har rigtig nydt det. Vi
har gået mange ture ved stranden, og vi har været i Hanstholm, Vorupør og
Thisted. Her vil vi gerne op igen en anden gang.
..............Kærlig hilsen, Jørgen & Ellis
Tak for en god ferie. Og tak
for vinen og chokolade. Det er et dejligt hus, og især når man ankommer, hvor
den, der ejer det, har været her og tændt brændeovnen, så der er varme.
Vesterhavet var dejligt, for vi fandt 2 stykker rav !
...............Mange venlig hilsener, familien Larsen
Vi har haft en dejlig uge i
jeres rare hus. Hyggeligt at blive budt velkommen med blomster. Vi har haft
rigtigt vesterhavsvejr - først stiv vestenvind og store bølger, de sidste par
dage mild østenvind og høj sol. Dejligt badevejr, men ret koldt vand(15g.C.).
Fin-fin sol og røde rygge.
................Mange hilsner, Eva Teilmann + familie
Hej Kirsten & Peter Munk,
Vi har haft en dejlig efterårsferie i Klitmøller og nydt jeres hus ! Det er
rart, stort og flot indrettet og med dejlig kig på klitterne, lige fra man
trækker gardinerne fra om morgenen til solen forsvinder sent på
eftermiddagen. Vi har nydt at have stranden tæt på, selv den mindste kunne
trave selv - ud og hjem - og hvor sover de små godt efter havluften !
Julepynt samles i klitplantagerne. Sol, blæst, regn. Den lille sø ved siden
af Nors sø vrimlede med bittesmå frøer !
En dejlig uge med masser af naturoplevelser ude og kakao hjemme.
................Familien Adolph Petersen fra Århus
Hej Kirsten & Peter
Vi ankom her til Jeres dejlige
sommerhus i strålende solskin lørdag middag - Fik en god lille frokost - og
gik en skøn tur til stranden. Da det var Valentins aften, åbnede vi et par
gode flasker vin. Sven og Leif lavede dejlig mad til "pigerne". Vi har
været på en tur til Hanstholm havn, og en tur til Thisted, hvor vi så på
forretninger, samt fik en herlig middag på Restaurant Molen. Vi har nydt
naturen her i fulde drag.
................Mange hilsener fra Inge & Leif - Sven & Jenny (alletiders
vinterferie)
Vi
har haft en härligt semester vecka. Det har varigt soligt och varmt. Vi har
simmet varje dag. Huset var fin! Tack för allt!.......... Saara, 9 år.
We had a wonderful time here in Denmark. I have roller-skated almost every day.
The water in the sea was warm. The house was amazingly cool when
outside were 25 degrees. The wind was hard and kites flew well. Thanks for all
week !........Anu, 14 years.
..................Thanks, Family Nieminen, Turku, Finland.
Tusind
tak for en herlig weekend. Vi har nydt det, gået lange ture i solskinsvejret
både lørdag og søndag. Huset er godt indrettet og en god smag med
valg af møblerne i stuen. Flotte gardiner i soveværelset, det er virkelig
hyggeligt. Mange hilsener fra...
...................Kristian, Kirsten, Anders, Jens & Hanne Schou-Andersen
Hej Kirsten & Peter.
Vi kan efter hjemkomsten til de vanlige omgivelser konkludere, at vi endnu
engang har haft den store glæde og fornøjelse, at tilbringe en – desværre -
alt for kort uge i Klitmøller.
Sommerhuset var i enhver henseende optimalt til vort brug (vi skulle bare
lige finde ud af, at starte opvaskemaskinen) og sandsynligheden for at vi
melder vor ankomst igen kan alt andet lige sættes til 1. Vi vil ej heller
forlods udelukke, at vi anbefaler sommerhuset til andre.
Vi kan – ikke mindst på baggrund af tidligere oplevelser - anbefale
følgende:
-
cykelture ind i landet med medbragt væske og madkurv, jf. ture i
”Klitplantager ved vandet sø”
-
fiskeauktionen i Hanstholm (tidlig morgen) – husk at tage morgenbrød med
”hjem” til ikke deltagere.
-
køb
friske fisk direkte på Hanstholm havn fra indkomne fiskekuttere
-
sæt
dig på en af bænkene i Hanstholm Centret, drik en enkelt pilsner (ulovligt)
og iagttag folkene omkring dig
-
lange
”gåture” langs Vesterhavet:
-
prøv
at tage bussen mod Hanstholm, stå af ved rastepladsen eller lige før
indkørslen til Hanstholm og gå tilbage langs stranden.
-
bliv
kørt til Vangså eller Bøgestedrende og gå
tilbage til Klitmøller i forventning om, at frokosten er klar
Nævnte aktiviteter kan foregå i al slags vejr, idet vejrliget alene er et
spørgsmål om påklædning.
Med venlig hilsen
...................Dorte&Henning
Tak for 8 dejlige dage i jeres dejlig hus. Vi har rigtig nydt det og vejret har
efter årstiden været godt nok. Mørket og roen har gjort at vi er blevet godt
udhvilede og næsten ikke kunne komme op om morgenen. Vi vender meget gerne
tilbage.
PS: Skal man have friske fisk fra Hanstholm, er den bedst tid kl.
15-16 om eftermiddagen. Husk plasticpose og aftalte penge(småpenge).
...................Gurli, Pols, Bent og Inger, Asserbo.
Det er altid med stor spænding man kører hjemmefra og ikke ved hvad man
møder, når man kommer frem. Men – det var en dejlig overraskelse. Huset var
varmet op og utrolig dejligt. Vi fandt os hjemme med det samme.
Naturen er unik og stranden er gået tynd, og vi har fundet mange flotte sten
til vores akvarium. Rav fandt vi ikke selvom vejret var egnet – storm/blæst
hver anden dag.
Det er absolut ikke sidste gang vi finder vej hertil.
...................Bent og Marianne, Asserbo.
Vi
fire har tilbragt en dejlig efterårsferie her på Kobbelsti. med et dejligt
afvekslende vejrlig: Blæst, regn, sol og her til morgen sne og hagl, afløst af
sol.
Huset er pragtfuldt, og lever fuldt op til den professionelle præsentation på
hjemmesiden.
...................."de 4 fra Svendborg"
Ja, så er vores uge slut er i dette skønne sommerhus Vi har nydt det sammen
med vore 4 børnebørn. Vi har også set efter rav, men fandt ingenting, men en
masse fine mågefjer blev det til, som blev sat i glas til pynt i stuen. De
store udflugter er det ikke blevet til, men der er jo også meget natur lige
uden for døren. Fodbold og gemmeleg er det også blevet til. Og tak for at I
har sat video ind, det var flot og børnene har også nydt en tegefilm i ny og næ,
medens vi bedsteforældre nød roen så længe.
................Lis
& Asger, Hjørring.
Vi har
haft en dejlig forlænget weekend i dette skønne sommerhus. Det er en utrolig
skøn natur her omkring. Vejret har været rimeligt godt trods årstiden.
......................Fam. Kitteler.
Vi har haft en god tid
her i huset, som er velindrettet og køkkenet er særdeles udstyret. Æ'lyjs støberi
her i Klitmøller besøgte vi 2 gange, hvor der var meget flot julepynt.
Friske fisk her sidst på året er meget svært at opdrive, men i Thisted fandt
vi tilsidst en fiskeforretning som havde åbent.
………………Fam.
Laursen, Solbjerg.
Vi har haft nogle
dejlige dage her, selv om vejret nu er ved at være noget efterårsagtigt, men så
tager man jo bare tøj på efter det. Vi har fået gået stranden tynd, dog har
vi ikke fundet bare det mindste stykke rav, men vi snakkede dog med en ”rav-jæger”,
og hun kunne berette om de få fund hun har gjort her(højst et stykke rav pr.
dag, trods intens søgning). I stedet har vi samlet en masse flotte sten, der
kan pyntes med derhjemme.
Vi har desuden været en
tur i Hanstholm og Thisted. Thisted er en hyggelig by, men Hanstholm syntes vi
ikke så meget om – nok fordi det styrtede ned mens vi var det. Dog var der
hyggeligt ved havnen med alle fiskekutterne. Selve sommerhuset er vi iøvrigt
meget begejstrede for. Her er rigtig dejligt, og det er i hvert fald ikke sidste
gang, vi kommer herop. Vi vil gerne prøve at være her en sommer, for der er
det garanteret lækkert at opholde sig på den store terrasse i læ.
………………Poul
& Jette, Kolding
Vi er en familie på
6(mormor, mor, far og 3 børn 10, 7 og 7år) som har nydt vores uge I dette
dejlige sommerhus.
Vi har gået mange ture
i vandkanten, set fiskerne komme ind med deres fangst, kørt ture, handlet i
Klitmøller, Thisted og Hansthom, spillet spil/bold og ellers bare nydt ferien.
ps: Af de steder, vi har besøgt, kan vi nævne lysstøberiet, som især familiens kvindelige medlemmer
var begejstret for, Klitmøllers fiskerbåde samt de bunkers, der ligger langs
landevejen til Hanstholm, som især børnene var meget optaget af.
............familien Matthiassen, Bagsværd
Vi har haft en dejlig uge, hvor vi har nydt det gode vejr. Vi har ingen nye forslag til aktiviteter i
området, da vi har haft to spædbørn med. Huset er dejligt og her er alt det
en stor familie har brug for. Bliver det aktuelt, kunne vi godt tænke os at
komme tilbage.
………….Fam. Jacobsen, Herning.
Vi har simpelthen haft
en vidunderlig uge her i jeres dejlige hus. Rav – nej, men vi har prøvet. Vi
har hovedsagelig haft godt vejr – mest shorts og t-shirts, og lidt badetøj.
Lidt regn, men de 2 gange vi har haft det, er det hurtigt forsvundet igen.
Vi har haft mange gæster
i denne uge – 12 gæster a 3 gange, alle lige begejstrede for både hus og
omgivelser.
Vi har gået mange ture,
spillet strandfodbold, volley, og vi har spillet tennis og minigolf på
campingpladsen. Vi har ikke set meget tv. Alt i alt kunne vi ønske at det ikke
er sidste gang at vi lejer netop dette her hus.
…………..Familien Elsig, Løgten
Vi er en
familie på 9 personer(incl. børn), som har haft en dejlig ferie. Vejret har været
meget skiftende, blæst, sol, regn.
Huset er
et dejligt familiehus.
………….De
9 fra Egå/København
Dejligt hus! Dejlig strand! Dejligt vejr!
………….Agnethe
og Hans Voldby
Det har været
en dejlig uge, som er gået alt for stærkt. Det er utroligt at se hvilken
forskel der er på vejret, hvis bare man kører lidt længere ind i landet. Vi
har haft et par dage, hvor vi var heldige med vejret. Alt i alt en god ferie.
…………..Fam. Jørgensen, Viuf
Et
vidunderligt hus og så de omgivelser, lys, luft og stilhed. Det må blive en
succes. Vi havde ikke meget held med at finde rav men lidt var der. Ferie her
kan absolut anbefales.
……………..Familien
Kirketerp-Møller
Retur
til top |